Køb vakuumpakker eller vakuumposer for over 500 kr og få fri fragt til postbutik eller pakkeboks i DK.

+45 2444 5472

Bestil inden kl. 15

Afsendes samme hverdag

Lave priser

Og god service

Kurv0,00 kr
Søg

Product was successfully added to your shopping cart.

Hvorfor bruge en vakuumpakker?

Vi bliver en gang imellem spurgt ”Hvad er så smart ved en vakuumpakker?” ”Nu har jeg brugt fryseposer i mange år – det er vel godt nok?” Vi husker selv hvordan det var, specielt i vores fryser, før vi fik en vakuumpakker. Dengang vi selv brugte almindelige fryseposer. Og søger du efter en god vakuumpakker? Så får du her den ultimative guide til vakuumpakning og vores anbefalinger til vakuumpakkere.

Hvorfor vakuumpakke mad?

Flere og flere danskere vælger at investere i en vakuumpakker til køkkenet – og det er der naturligvis flere gode grunde til.

Den primære fordel ved at købe en vakuumpakker er, at det er fantastisk mulighed for at holde sine madvarer friske i væsenligt længere tid, end hvis man ikke vælger at pakke sin mad ind i vakuum. Men ud over det, er der en lang række gode grunde til at vakuumpakke din mad. Læs her hvor en vakuumpakker bør være din tro følgesvend i køkkenet.

Madvarer er glade for det lufttomme rum

Madvarer opbevares effektivt i et lufttomt rum. En god vakuumpakker kan suge luften ud af en plastikpose med fødevarer og derefter forsegle posen. Derfor kan du med vakuumpakning opnå:

 - Effektiv opbevaring af madvarer
 - Undgå frostskader på madvarerne
 - Klargøre madvarer til efterfølgende sous-vide tilberedning

Sous-vide betyder “under vakuum” og er en tilberedningsform, hvor man efter at have vakuumpakket sine madvarer med en vakuumpakker, tilbereder maden ved konstant temperatur i mange timer under vand. Til sous-vide tilberedning kræves en speciel sous-vide maskine. Vi anbefaler disse sous vide maskiner og vakuumposer fra vores webshop.

Vakuumpakkede madvarer er perfekt til fryseren

Fødevarer der er vakuumpakkede klarer sig godt ved frysning. Blandt andet kød, ost, fisk og meget andet.

Lægger du f. eks. et fedtmarmoreret stykke kød i en plastikpose i fryseren, vil fedtet i kødet i løbet af noget tid begynde at blive harsk, selv i en fryser ved 18 graders frost. Det er fordi at harskningsprocessen kræver ilt, og dét er der i en almindelig plastikpose. Harskning gør ikke kødet sundhedsskadeligt, til gengæld går det ud over smagen.

Bruger du en vakuummaskine kan du undgå dette, da der ikke er luft i vakuumposen. Desuden undgår du også såkalt frysebrænding af maden og rimfrostskader på kødet som ødelægger dine madvarer.

Ligeledes når du f.eks. optøer en pose fars, der er pakket i en almindelige frostpose i et vandbad, risikerer du at der kommer vand ind i posen. Almindelige frostposer er nemlig ikke særlige tykke, kun omkring 35 my (0,035mm). Vakuumposer derimod er tykkere. (70-160 my). Vand i posen under optøning undgår du derfor ved vakuumering. Og derved ingen udvanding af dine fødevarer. Vi anbefaler disse tykke poser fra vores shop:

Dine madvarer holder sig længere i vakuum

Ved vakuumpakning forlænges dine fødevarers holdbarhed på grund af mangel på luft.

De fleste bakterier vil gerne have ilt – og derfor bliver dine kødvarer oftest pakket i beskyttet atmosfære, altså en iltfri atmosfære – som begrænser bakteriernes vækst. Mikroorganismerne der fordærger din mad skal bruge ilt til at vokse, og ved at bruge en vakuumpakker undgår du dette. Derud over kan skimmelsvamp heller ikke trives i madvare der er vakuumpakket. Det betyder at for eksempel din parmesanost kan holde sig betydelig længere. Du forlænger faktisk holdbarheden op til 5 gange på madvarerne, og det er både hvis det ligger på køl eller frys.

Har du en vakuumpakker har du også mulighed for at bruge den til dine forskellige grøntsager, hvilket vil betyde at de beholder deres sprødhed i længere tid. Vi anbefaler disse vakuumpakkere til dit køkken:

Spar penge på vakuumpakning

Ofte er der penge at spare hvis du køber større ind. Selv køber vi store mængder kød af gangen og vakuumpakker det i portioner svarende til husstandens behov. På den måde undgår man også nemmere rester der skal smides ud.

Men skulle du alligevel få en rest efter aftensmaden, kan disse også vakuumpakkes og gemmes til senere brug. 

Vakuumerede fødevarer fylder ganske enkelt mindre i fryseren. Når du eksempelvis pakker fars, kan du trykke farsen flad efter vakuumering. På den måde kan farsen stables og er meget hurtigt at optø.

Hvad gør en vakuumpakker?

Når du vakuumpakker mad fjerner du overskydende partikler og molekyler. Vakuumpakkeren suger faktisk alt ud af posen som en slags støvsuger. Alt fra bakterier og snavs til luft- og vandmolekyler. Derved er der ikke andet i vakuumposen med maden, der kan skade eller fordærge maden. Fødevarerne er simpelthen forseglet indtil du igen åbner posen og lader luftmolekylerne ind igen.

Det er vigtigt at huske på, at din mad skal pakkes i specielle vakuumposer når du benytter en vakuumpakker. Du kan nemlig ikke bare bruge almindelige fryseposer, da vakuumpakkeren skal have mulig for at suge luften helt ud af posen og lukke helt tæt. Det er næsten umuligt uden vakuumposer der passer specielt til maskinen.

En typisk vakuumpakker kan suge ca. 10 liter luft ud af en pose i minuttet. Det betyder at når vakuumposen er ca. 20 x 30 cm i størrelsen, tager det som regel under et minut at vakuumpakke sin mad.

Hvem kan bruge en vakuumpakker?

Hvad enten du er fisker, jæger, cafeejer, landmand eller blot kan lide at stå i køkkenet, er en vakuumpakker det perfekte værktøj. Med mindre du selvfølgelig altid bestiller udefra, aldrig har madrester og altid har masser af plads i fryseren og køleskabet. Med en god vakuumpakker kan dine madvarer holde sig op til fem gange længere, lige meget om det er på køl eller på frost.

Med en vakuumpakker er det simpelthen slut med spildplads i din fryser. Nu kan du få plads til meget mere, samtidigt med at maden holde sig meget længere.

Som du kan se er der mange fordele ved at bruge en vakuumpakker, og du er altid velkommen til at give os et ring på tlf. 2444 5472, hvis du har brug for hjælp til at vælge den rigtige vakuumpakker til dit behov. Vi glæder os til at høre fra dig!